Koge-kunst: Sonja fanger landsby-sjæl i tyttebær-saft

Tekst og billeder er fra Nordjyske Stiftstidende.

Journalist, Knud Labohn. Fotograf, Kim Dahl Hansen.

LUNDBY: Hvordan indfanger man noget alle elsker, men ingen kan se?

I Lundby ved Nibe har man muligvis fundet en opskrift på at finde landsbyens sjæl. Og lad det være sagt med det samme: Opskriften er ret lækker.

Begynd med at plukke de modne bær og planter du kan finde i nærheden. I dette tilfælde tyttebær, sortbær, hyldebær, porse, havtorn og gyldenris. Og brombær - nå nej, de røg i kagen.

Kog det sammen og tilsæt duften af lyng, rigelige mængder kaffe, te, kage og en fællesspisning eller to. Samt alle de historier, du har lyst til at fortælle. Når bare de handler om Lundby.

Nå ja: Og så lige ét ekstra, sjældent krydderi; en kunstner der er barnefødt på egnen, og har stor appetit på alt, der har med stedets ånd at gøre.

Lundby i hjertet

- Jeg bor i København til hverdag. Men jeg vender altid tilbage. Både mig selv og i det, jeg laver. På nogle måder er det som om, jeg aldrig er flyttet væk fra Lundby, fortæller Sonja Fredsgaard Strange, mens rød saft af de mange bær løber ned ad hendes fingre.

God saft og lyng fra området. Så kan man ikke undgå at komme på sporet af Lundbys ånd. Og holde fast i bare en bittesmule af den.

For her er fingrene pensel, safterne maling og de erindringer beboerne kommer med, omridset af den ånd alle er så glade for.

Lyder det sjovt? Det er det også. Men også alvor. Spørg bare i Slots- og Kulturstyrelsen, hvor man tager ånd alvorligt. Her har man givet en pæn sum penge til ideen. For at forene landsby-ånd og nutidskunst er bestemt en klat penge værd.

Statens Kunstfond bidrager også meget muligt. Sonja Fredsgaard Strange har i hvert fald spurgt så pænt hun kan på vegne af sit projekt "Liung" - det latinske navn for lyng.

LOKALE EKSPERTER

Den 40-årige kvinde står på den legeplads, som hendes forældre var med til at skabe for længe siden, og som hun selv har leget på. Leget bliver her stadig, men denne dag ligger det ene kæmpelærred efter det andet og bliver indfarvet med det bedste, den himmerlandske hede kan byde på af bær og duft.

Fire gange tre meter er de fire "små" af dem. Og et er hele syv gange tre meter. Det skal hænge på hele endevæggen og tilegnes de mange, der er vandret over heden gennem tiderne.

Den lokalt boende væver Dorte Holm har fundet en måde at få det hele til at sidde bedre fast i stoffibrene på. Og byens erfarne graver, Karin Thomsen, hjælper med den del af opskriften ud fra sit store kendskab til lokale planter.

Der skal meget saft til at dække 57 kvadratmeter lærred. Heldigvis er egnen leveringsdygtig i rigeligt med bær.

GIVER TILBAGE

- Jeg vil gerne give noget tilbage til det her sted, jeg kommer fra. At være her og mærke glæden ved det at samles og det at skabe, er så givende som noget andet, fortæller Sonja Fredsgaard Strange.

Når hun laver projekter og værker plejer hun at have styr på det hele. Det har hun ikke i Lundby. Med vilje, ganske vist, men det har krævet noget tilvænning.

- Der sker hele tiden noget, jeg ikke havde regnet med. Det er både dejligt og angstprovokerende at afgive kontrol til andre; at lade dem komme ind og bestemme over ens projekt, forklarer hun, mens en lille rynke dannes over næsen.

FÆLLES SANG

Det begyndte nogle dage tidligere i byens forsamlingshus overfor. Her fortalte hun de godt 25 fremmødte om sin ide: at indfange stedets ånd. Og hvordan de sammen med hende skulle samle noget af det, der gjorde Lundby til Lundby og samle det i forsamlingshuset.

Mødet begyndte med sangen "Septembers himmel er så blå" og visning af fotos de fremmødte havde med og lagde til låns. Også nogle af Sonja Fredsgaard Stranges egen familie på egnen flere generationer tilbage. Derefter viste hun eksempler på sine værker og performance.

150 SÅ PÅ

- Vi streamede det over Facebook til de, der ikke kunne være her. Blandt andet nogle ældre, der har svært ved at gå. Noget af det Sonja sagde og viste gjorde nogen lidt mærkelige i ansigtet, men der blev taget meget positivt imod det, fortæller Jesper Johansen, formand for Lundby Forsamlingshus.

Mere end 150 så med over skærmen, så det var noget af et digitalt tilløbsstykke.

Jesper Johansen blev glad da Sonja Strange fortalte ham om projektet og sagde med bestyrelsen straks ja, da hun bad om lov til at rykke ind i byens fælleshus:

- Vi vil rigtigt gerne forny ideen om forsamlingshuset, så det bliver VORES forsamlingshus for alle, og et man ikke allernådigst kan få lov til at låne af en bestyrelse. Her passer Sonjas projekt fint ind, fortæller han.

TIL LIVE IGEN

Fredag var det store maledag. De fem store lærreder med egnens saft og kraft til beboerne, hvor børn, unge og gamle glade malede løs med safterne.

Nu er de foreløbige værker hængt op over forsamlingshusets loftsbjælker for at tørre, inden Sonja Fredsgaard Strange vender tilbage for at male ovenpå.

I mellemtiden er stedet nærmest et duftende "Lundby-åndens hus". På bordene ligger billeder, tegninger og tekster fra områdets historie på bordene. Dem har beboerne lagt til udlån i ugens løb.

Ansigter, der ikke længere kan ses mellem mure og lyngtuer, ser op på lærreder og efterkommere fra brunede fotos. Og bringer noget af det, der skabte ånden, til live igen.

Sådan skal det ende med at se ud, når udstillingen vises i forsamlingshuset. Men der går lige et par måneder inden lærrederne er helt klar.

GAMMELT OG NYT

- Lundby fik jo Nordjyllands første højskole (1873.red). Der kom 400 til nogle af møderne, og mange kom langvejs fra. Det syn ville jeg altså gerne have set - folk der går enkeltvis og i par over heden. Kører på kærrer over vandløbene og samles her, forestiller Jesper Johansen sig.

Ny viden dukker også op:

- Tænk dig, nu har jeg fået at vide, at det var min oldefar, der solgte jorden til højskolen, glæder Sonja Fredsgaard Strange sig.

Højskolen er for længst lukket, men huset står der endnu. Med plads til 30 elever på loftet. Efter den standard man brugte sidst i 1800-tallet.

BILLEDER VENDER TILBAGE

Alle billederne og dokumenterne bliver nu scannet og lagt i en blog, der kan ses på Forsamlingshusets hjemmeside. Så nu får Lundby et lille lokalarkiv til supplement af det større i Farstrup.

Billederne er også del af Sonja Fredsgaard Stranges videre arbejde med de saftige lærreder. Hvad der kommer ud af det vil man kunne se, når de udstilles i forsamlingshuset fra 19. november til 5. december.

- Jeg havde egentlig tænkt mig at tager lærrederne med til København, når jeg skal male på dem. Men det er jo ikke der ånden er, så jeg er nød til at gøre det her, smiler Sonja Fredsgaard Strange.