Ørehængende melodier og farverige, dansksprogede tekster om mennesker og samfund. Det danske folk-band Laursen har netop udgivet deres tredje studiealbum ”Verdens Lykkeligste Land”, som med kærlig sarkasme beretter om nogle af de vidt forskellige små universer, der tilsammen udgør livet i dagens Danmark.
Laursen har siden debutalbummet ”Nutidslevn” fra 2018 spillet hundredvis af koncerter over hele landet og de kan snart opleves ved Lundby Kultur- og Forsamlingshus.